Kan det betale sig at lave sine egne brugertest?

Kan det betale sig at lave sine egne brugertest?

Hvad koster det at brugerteste et website? Kan det betale sig at lave arbejdet selv og hvad er der af fordele og ulemper ved det? Det er nogle af de spørgsmål dette indlæg søger at besvare.

Som sælger af noget, der reelt set er Danmarks billigste brugertest og samtidigt er et fuldt professionelt produkt, har jeg overvejet hvilke argumenter der kunne være for ikke at købe produktet (trods alt). Og for at komme argumenterne i møde, så har især et argument interesseret mig: “Jeg kan lave det billigere selv”.

Men kan du lave det billigere selv?
Og hvis du kan: Hvorfor så betale for det?

Det kan man naturligvis. Hvis man arbejder gratis, kan ingen konkurrere med prisen. Hvis ens arbejdstid ikke er bedre brugt, så kan alt lade sig gøre. Men lad os nu alligevel afprøve argumentet lidt mere seriøst.

Umoderede test

For overhovedet at udfordre “gør-det-selv”, så taler vi her om den billigste type af brugertest. Dem kalder vi typisk for de umodererede, for fjerntest eller for asynkrone test. Det er brugertest, hvor testdeltageren, sidder for sig selv og løser testopgaverne, uden at nogen ser med over skulderen eller blander sig. Det er den billigeste form for test, netop fordi, at det der koster, er den person der ellers skulle betales for at sidde ved siden af: Testlederen eller konsulenten eller hvem det nu kunne være.

I Danmark er der kun meget få virksomheder (så vidt jeg ved) der udbyder umodererede brugertest. Optuners faste pris på 5 umodererede brugertest og en rapport er 14.750. 

Så kan du lave en brugertest-rapport som disse, billigere end 14.750? Det er spørgsmålet – jo, fordi det må antages, at hvis ikke, så ville du naturligvis blot købe den hos de professionelle!?

Ok, så hvad er din timepris? Lad os bare lege at den er 300,- i timen. Det synes du ikke lyder af meget, men det giver en månedsløn på ca. 48.000 inkl. ferie og pension (Bruttotimetallet er 1.926 på et år). Det er fint nok til mange.

Lad os se hvad det kræver af timer at lave en brugertest.

Testopgaver

Først skal der skrives testopgaver. Forudsat, at du ikke skal læse op på hvordan man laver gode, relevante testopgaver, så tager det typisk et par timer, inkl. at kigge lidt på websitet, skrive og rette nogle gange. 2*300,- er 600.

Så skal der rekrutteres testdeltagere. Vi antager, at du ikke skal rekruttere meget specifikke typer. Normalt vil et bureau tage mellem 1.000 og 1.500 pr. person for at rekruttere specifikke brugere. Brugere der så også er screenet, så man er sikker på at de passer i målgruppen. Umodererede test bruger oftest personer der kan segmenteres på alder, region, køn og til dels uddannelse/job. I Optuner har vi vores eget panel af brugere vi trækker på. 

De personer kan du også selv finde, på Facebook eller i din omgangskreds. Men det tager nogle timer at kontakte dem, skrive til dem og et par mails frem og tilbage. Lad os være konservative og sige, at det tager dig 3 timer at indfange 5 testdeltagere. 3*300 er 900.

Så er der nogle praktiske ting. Du skal sende testopgaverne og testdeltagerne skal optage det de siger og det der sker på skærmen. En brugertest er som oftest minimum 30 minutter lang. Skal vi sige at inkl. at finde et værktøj der kan løse dem opgave, installere det og afprøve det – samt at linke det til testerne og forklare dem hvordan de skal bruge det osv. Alt det tager 3 timer? 900,- igen.

Brugertest giver flere salg og leads online

Analyse og rapport

Nu modtager du så de 5 brugertest-videoer fra dine 5 rekrutterede testdeltagere. Hos Optuner (eller vores konkurrenter) er der nu en person  der ser testen igennem, skriver udsagn fra brugerne ned, klipper skærmbilleder ud til rapporten og noterer hvor og hvad problemerne er. Du kan naturligvis vælge at være ligeglad med en professionel rapport. Og denne del af opgaven er også klart den mest tidskrævende. 

Antager vi at du kun skal se hver optagelse igennem 1 gang, så tager det dig sikkert omkring 3 timer. Altså 900 igen. Men skal du fx dele resultaterne med andre eller på anden måde lave en tilsvarende rapport, så skal du forvente at bruge omkring 14 timer på videoer og rapporter – og det er endda den mere øvede tid. Første gang tager det længere. Så hvis “gøre det billigere selv” samtidigt er “gøre ligeså meget”, så koster det dig minimum 14*300 = 4.200.

Måske skal dine venner også have et honorar? Hos Optuner giver vi et gavekort på 200,-

Så vi siger, at du giver dine venner 5*150 = 750.

Det store regnestykke

Nu er din egen “optimeringsrapport” klar. Hvad har den kostet dig?

Ifølge ovenstående har det kostet: 600 + 900 + 900 + 4200 + 750.

Det giver = 7.350,- hvis dine timepris er 300,-
Altså ca. 50%  billigere end Optuners den billigste.

Så ja, du kan gøre det billigere selv.

Har jeg lige hevet tæppet væk under min egen forretning?

Nej. Trods alt ikke. Her er hvorfor:

  1. Du kan gøre det billigere, jeg tror ikke du kan gøre det bedre (no offence – med det forbehold, at du er ikke usability-ekspert, men er det en anden snak). Bedre er ikke ligegyldigt. Høj kvalitet er lig med at de problemer der bliver udpeget i rapporten, faktisk har effekt på websitet når de bliver fikset. Ellers bliver der bare tilfældige rettelser.
  2. De tider jeg har skrevet ovenfor er de “øvede tider”, så du skal forvente at bruge langt flere timer. Sorry.
  3. Vi forudsætter, at du og dine testdeltagere har styr på det tekniske, men faktisk er det en relativt stor opgave at sikre både optagelse og kvalitet af brugertest-videoer. For ikke at tale om videoer der indeholder fejl og skal laves om osv. Vi har lavet 100-vis, så vi ved at det ikke altid går godt.
  4. Vi forudsætter igen, at du ved hvad du gør, men at lave brugertest er en kompetence som så meget andet. Fra at skrive gode testopgaver til at foretage analysen og at udvælge problemstillinger. Det er et specialiseret og kreativt arbejde, der let sluger meget tid.
  5. Og endeligt. Hvad koster din tid egentligt. Hvis du bruger den på noget du er god til, hvad er det så værd at få andre til at løse opgaven?

Så du kan gøre det billigere selv.
Som at reparere din bil eller lægge nyt tag på dit hus…

Så hvorfor vælger nogle at købe en færdig rapport, fremfor at gøre det selv

Fordi det handler om hvad din tid er værd, hvad du vil bruge den på – og så handler det om al den ekstra værdi det giver at få erfarne og professionelle personer på opgaven. Personer du efterfølgende kan diskutere problemer på websitet med, som kan hjælpe dig med at prioritere problemerne korrekt og guide dig mod en god løsning.

Og det mener mange er mere værd, end de par tusinde du potentielt kan spare. Det mener jeg også, men jeg er jo også inhabil og forudindtaget.

Så hvis du alligevel laver dine brugertest selv – hvilket jeg faktisk synes du skal gøre, for alle skal da lære at lave brugertest mindst en gang i livet – så vil jeg anbefale, at du læser Steve Krugs “Rocket Surgery Made Easy“, som er en super jordnær, enkel og sympatisk måde at lave brugertest. Ja du kan da også læse min usabilitybog, men Krug’s er nu engang bedre til formålet…

Men jeg håber du fandt det interessant at se lidt ned i motorrummet, på trods af den slet skjulte reklame og de vægelsindede konklusioner.

Skriv en kommentar (0) →

5 virkeligt gode grunde til at vælge brugertest

5 virkeligt gode grunde til at vælge brugertest

1) Du er ikke ligesom din bruger

Det lyder banalt, men det er faktisk det største problem i langt de fleste IT-projekter. Vi kan ikke frigøre os fra den viden og erfaring vi har fået, mens vi udvikler vores produkt. Men din bruger ved ingenting om din hjemmeside og møder den med helt egne behov, forventninger og meninger. 

Uden kendskab til dine brugere, ved du ikke om dit digitale produkt skaber den værdi det skal. Du ved ikke om brugerne kan finde det de søger. Om de får svar på deres spørgsmål og usikkerheder. Om de tilbud opleves som værdifuldt for dem. Brugertest giver værdifuld indsigt i brugernes afkodning, forståelse  – og handlinger.

 

2) Brugerens oplevelse er vigtigere end din egen

Det er den moderne IT-udviklings helt store problem. Vi tror vi ved hvad der fungerer. Men igen og igen, viser fx A/B split-test og brugertest at vi tager fejl. Brugertest giver mulighed for at bekræfte om vores designvalg er korrekte. 

Selvom vi har en mening om hvad der er godt og skidt, er det i sidste ende brugernes mening der tæller. Det er brugerne handlinger der skaber værdi.

 

3) Du lærer altid noget af brugertest

De der har gennemført brugertest selv, ved det!
Du lærer altid noget af en brugertest. På den måde er brugertest en effektiv metode til at forbedre kvaliteten af digitale produkter. Uanset om det er koncepter, prototyper eller færdige hjemmesider, så skaber brugertest altid indsigt. 

Du lærer dine brugere bedre at kende, du lærer at forstå hvor de oplever ting anderledes og hvor de har problemer.

Brugertest giver flere salg og leads online

 

4) Det er svært at brugerteste billigere og bedre selv

Det er relativt nemt at lave brugertest. Det kan de fleste lære at gøre selv. Men Optuner løser to udfordringer: Den ene er at det hurtigt tager meget tid at lave brugertest. Der skal rekrutteres, laves testopgaver, afvikles test og analyseres resultater. Det tager tid fra andre vigtige projekter.

Erfaring er lig kvalitet og mere valide resultater. Optuner har mange års erfaring med at lave brugertest. 

Vi arbejder løbende med at minimere fejlkilder og sikre at resultater er så valide som muligt. 

Vi sikrer at testopgaver ikke leder brugerne, at optagelserne er i orden og at der ikke generaliseres på resultater der ikke er gyldige.

 

5) Den rigtige optakt til konverteringsoptimering

At udvikle digitale produkter, uanset om det er avanceret software eller hjemmesider i det offentlige, så er det en kontinuerlig proces. Du er aldrig færdig. Du justerer, opdaterer, ændrer og optimerer. 

Brugertest er sammen med anden dataindsamling, hjørnestenen i en optimeringsproces. Vi optimerer selv aldrig uden.

Skriv en kommentar (0) →

ROAS-FIX: Når din marketingkæde er knækket

ROAS-FIX: Når din marketingkæde er knækket

En kæde er ikke stærkere end det svageste led.

Det ordsprog kan blive til penge. For den kæde det skal handle om, er rækken af visninger fra kampagne til konvertering. Og den kæde er altid plaget af svage led.

Få artiklen læst op her:

Er du til ordsprog? Det er jeg egentligt ikke. Der er altid en fare for, at det bliver rørstrømsk og altmodisch – eller bare lidt corny. Sådan noget ens gamle farmor sagde. Men som farmor også godt vidste, så lå der en stor sandhed i de ordsprog. Og en kæde er jo for pokker ikke stærkere end sit svageste led.

Uanset. Det er jo ikke Klog på sprog vi har gang i her.

Pointen er at din markedsføring er en kæde. En række af annoncer og sider der tilsammen udgør et flow eller en rejse fra kampagne til konvertering.

Allerede der går det galt for mange, mig selv inklusiv. Ærligt talt, så er det bare lidt irriterende. At man ikke bare kan få lov til at fokusere på kampagnen eller landingssiden eller formularen – men at man skal tænke det hele som en rejse. Men der er nok ingen vej udenom. For det er det jo for det mennesker du har som modtagere. Det er jo en sammenhængende række af oplevelser, en række af sider, en række indtryk – men også en række beslutninger det handler om. Det skulle meget gerne blive til en “Ja’er” i et menneskes hovede.

Så du kan godt se, at det det går ikke at fokusere på din kampagne eller på din landingsside alene. Det er kombinationen, rejsen, flowet det kommer an på.

I konverteringssprog vil man sige, at du skal vedligeholde din Value Proposition hele vejen fra kampagne til konvertering. Den værdi du tilbyder din potentielle kunde skal du fastholde. Du skal gribe og holde grebet. Ikke slippe undervejs.

Kampagne og landingsside to sider af samme sag. Derfor er din købsrejse ikke stærkere end sit svageste led.
Derfor kan du ikke fokusere alene på kampagnen (eller landingssiden, men førstnævnte er det klassiske problem).

Mange virksomheder køber sig til betalt trafik (no, pun), altså for et bureau til at gøre arbejdet. Det giver god mening, men problemet er at bureauet (i bedste fald) ikke arbejder på websitet. Så derfor sendes trafikken ind til noget der ikke altid passer sammen med kampagnerne.

Så knækker kæden. Eller måske mere præcist, så får man ikke det return man kunne have fået.

Faktisk er det mest normale, at mens bureauet, eller den marketingansvarlige, konstant og hele tiden måler på kampagner og finpudser budskabet, så sker det samme næsten aldrig i resten af rejsen til konverteringen. Og hvordan med at måle og pudse på forholdet mellem kampagne og landingsside? Det er en sjældenhed.

Der findes ellers masser af eksempler derude på cases, hvor ROAS (return på dit annoncerings-spend) fordobles, når kæden er stærk. For ikke at tale om alle de gange jeg selv har stået i konsulentkoret og råbt “message match”, fordi det for længst er bevist at match mellem annonce og landingsside øger konverteringsraten.

Så her fik du en venlig påmindelse igen.

Besværligt. Ja, men pengene værd. For skovler du bare betalt trafik ind til en generisk landingsside, så skovler du med garanti også en del af annoncekronerne direkte i lokummet.

For så knækker kæden.

Så næste gang du kickstarter nye kampagner i Google eller Facebook, så tænk lidt over hvilke sider du sender trafikken til. Hvor stærk din kæde er. Overvej forholdet mellem antallet af variationer af kampagnen og antal variationer af din landingsside. Er det forhold 1:1 – det tvivler jeg stærkt på.

Men husk – du betaler for den svaghed i kæden. Hver dag. Hele tiden.

Synes du ikke løsningen på ovenstående problem er indlysende?

Så tillad mig at foreslå dig et eksperiment, et eksperiment jeg selv laver med mine kunder:

Tag noget af den betalte trafik og send den til specifikke landingssider. Afprøv forholdet mellem kampagner og landingssider. Byg den i fx landingi.com, på et subdomæne eller i en hurtig WordPress installation med Elementor. Teknologien er sekundær, så længe du måler på resultatet og justerer derefter.

Afprøv kombinationer af annoncer og landingssider. Afprøv message match. Afprøv segmenter og personalisering. Kør split-test på budskaber på landingssiden. Altsammen uden af rode på websitets forside eller andre politisk følsomme udviklingstunge eller forretningskritiske steder.

Tænk i købsrejse eller awareness model – hvad er brugerens næste spørgsmål eller barriere efter de har sagt ja tak til annoncen. Skal de bekræftes i budskabet eller have næste dosis værdi?

Der er mange muligheder. Det er netop pointen. Du skal ramme den vindende kombination.

ROAS-FIX: Gør din kæde stærk!

Skriv en kommentar (0) →

Post-Click Conversion

Post-Click Conversion

Du skal nok vende dig til at høre mere om det: Post-Click Conversion. Det er en gamechanger indenfor online marketing. Det handler om at få mere Return On Advertising Spend (ROAS) på betalt trafik, ved at optimere “post click”, altså det der sker efter klikket på den betalte annonce.

Det lyder måske som landingsside optimering, men der dog forskelle. Det helt afgørende er fokus på kombinationen af den betalte annonce og landingsside. Landingssiden bliver en forlængelse af kampagnen. Og ikke nødvendigvis kun landingssiden også hele det efterfølgende flow.

Det egner sig godt til kampagner for produkter hvor brugeren kan konvertere med det samme. Det gælder fx lead generation, med alle mulighederne deri for sign-ups, downloads osv.

Men det kan sagtens tænkes ind i en andre situationer, hvor effektiviteten af annoncen kan øges ved at samle brugeren op på en specifik side og udbygge value proposition, salgsbudskab, argumenter, fordele osv.

Større ROAS til alle

Effekten er naturligvis, at det øger konverteringen betragteligt når det bliver gjort rigtigt. Det sker fordi det giver nogle åbenlyse muligheder.

Lær hvad der virker med test

En af dem er at sikre det helt rigtige Message Match mellem betalt annonce og landingsside. I dag er der mange brugere der bliver sendt fra Google til en side der ikke helt understøtter det argument eller det tilbud, der fik dem til at klikke på annoncen i første omgang. I post-click optimization er der mulighed for at sikre den mest effektive kombination mellem annonce og landingsside, for eksempel ved at køre split-test på landingssiden og kombinere de data med data fra annonceværktøjer.

Lav flere landingssider

Alt for mange virksomheder har et website der er bygget over samme skabelon. Fælles er, at der er alt for få landingssider der håndterer forskellige segmenter, købsstadier, produktgrupper osv. Så alt for meget betalt trafik lander på sider, der ikke helt konverterer så godt som de kunne. Det er penge ud af vinduet og det har det været i årevis.

Her i Optuner har vi stor erfaring med at optimere websites. Men vi kan også se at alt for mange virksomheder har eksperimenteret alt for lidt med landingssider og de muligheder det giver for at tweeke, teste, afprøve, justere og måle på indhold. Med andre ord ved de stadig ikke helt hvad der virker.

Det er her Efter Klik Konvertering kommer ind i billedet. Det er et rum til at sikre det mest effektive match mellem betalt trafik (til at starte med) og website. Det kan for eksempel ske i et kontrolleret miljø.

Masser af afledte effekter

Og resultaterne er brugbare mange steder. Ikke bare i optimeringen af budskaber på websitet, men også til kampagner i andre medier, for slet ikke at tale om SEO, hvor brugeradfærd (engagement og konvertering) får større og større betydning.

Tal med os om post-click conversion, vi har mange ideer til hvad du kan gøre. Eller start med at se vores optimeringsprogrammer.

I mellemtiden kan du øve dig på at sige det nye sexede “Post-Click Conversion”.

Skriv en kommentar (0) →

Køb konvertering som du køber trafik – på abonnement

Køb konvertering som du køber trafik – på abonnement

Din virksomhed køber sikkert online markedsføring på abonnement. I får et dygtigt bureau til at håndtere fx betalt trafik fra Google. Hvorfor? Fordi det er en specialiseret opgave, der er forretningskritisk og kræver de rigtige kompetencer. Måned efter måned sikrer bureauet, at der ledes trafik ind til websitet.

Men hvordan med konverteringen af den trafik? Hvem sikrer den vækst måned efter måned? Med stor sandsynlig: Ikke nogen. Men det er der råd for.

Det er jo ikke fordi websitet ikke bliver passet eller ændret. Det gør det sikkert. Men mange steder er der er ikke nogen fast proces, omkring at indsamle data på websitet, analysere den data og så justere derefter. Det er ellers sådan dit marketingbureau arbejder. De får data fra en række værktøjer, som de så bruger til at vurdere effekten af deres indsatser og aktiviteter. Du får en månedlig rapport eller opsamling på aktiviteter og resultater.

Det er den samme proces der er brug for når det gælder konverteringsoptimering.

Marketingbureauet udbeder sig sikkert også lidt arbejdstid til at få indsatserne til at give resultater. Der er ingen magisk trylleformular der sikrer en plads på Google side 1. Alle kæmper om den samme juice og det er fast arbejde. Men med tiden bør indsatserne give pote.

På samme måde med konverteringsoptimering. Det tager tid at indsamle data og forstå hvad der foregår på websitet og i brugernes hovede.

Stort set ingen virksomheder har en god beskrivelse af faktiske brugeres digitale kunderejse, barrierer for køb på websitet, mobile udfordringer, mv. Måske ligger der en forældet rapport i en skuffe et sted, men ingen adfærd teamet er styret af det.

Ligesom med markedsføringen er det en læreproces. Man ved ikke på forhånd hvad der virker (ellers havde man jo bare gjort det).

Det er netop det derfor der er tale om en proces. En fast månedlig proces, hvor virksomheden bliver klogere på hvor problemer bor og hvordan de afmonteres i brugerens hovede. Oftest i en kombination af kvalitative data fra fx Google Analytics eller Hotjar og så kvalitative data fra brugertest, polls (små spørgeskemaer), interview eller tilsvarende feedback.

Mange problemstillinger skal undersøges forfra, fordi der ikke umiddelbart er data der beskriver dem. Hvis man fx opsamler udsagn fra brugerne omkring barrierer for at færdiggøre et køb – det kan være brugerne siger noget om manglende rabat – så skal man lede efter noget teknisk der gør, at de ikke får rabatten. Eller det kan være brugerne klager over at mangle noget information der allerede står på websitet. Så skal man måske se sessions igennem for at se, hvorfor de scroller forbi.

Hvis ikke løsningen er åbenlys (og det er den sjældent), så skal der dannes hypoteser for hvordan den adfærd kan ændres og der skal designes løsninger der udløser adfærdsændringen. Løsninger der skal testes, for at man kan måle effekten og lære om der er ramt rigtigt.

Og der er ikke altid succes første gang. Det kan tage 4-5 split-test at ramme ned i den rigtige løsning. Det kan være små detaljer der gør det eller det kan være et redesign af hele flow.

Nogle gange går det godt – andre gange gør det ikke. Det er umuligt at forudsige.

Det kan være en af grundende til at mange virksomheder ikke vedligeholder den optimeringsproces. Det er eksplorativt, kompetencetungt og tidskrævende. Det kræver en metodik og en systematik. Så er vi tilbage til at man kan vælge et bureau til opgaven.

Den løbende optimeringsproces skaber resultater. Det er hele formålet ved at have en proces, det øger chancerne for succes betragtelig.

Den løbende optimeringsproces er fokuseret at prioritere opgaverne og måle på indsatserne. Det er en læreproces med hårdt fokus på ROI. Modsat mavefornemmelser, “konkurrenten gør”, “Jeg har hørt der er problemer på mobil” eller hvad der ellers ligger til grund for at ændre på websitet, så er optimeringsprocessen en kvalificeret indsats der hele tiden bygger oven på tidligere erfaringer.

Optuner optimeringsproces
Optuners Optimeringsproces 2020

I stedet for altid at opdatere når problemerne opstår, så skal designændringer være på forkant for at udnytte det potentiale trafik og potentielle kunder besidder.

Det er der konkurrencefordelen ligger.
Det er der man adskiller sig fra konkurrenterne.

I stedet for at lave tilfældige indsatser hist og pist, så få sat optimeringen i system. Med aktiviteter hver måned. Med løbende split-test.

Vi anbefaler at der afsættes 15-20 timer om måneden til at:

  • Gennemgå indsamlet data og sætte indsamling i gang.
  • Prioritere indsatser. Danne hypoteser.
  • Designe forslag
  • Split-teste og gennemgå resultaterne grundigt.

Tag fat i os her hos optuner, hvis du vil høre om optimering på abonnement for din virksomhed.

Skriv en kommentar (0) →

Responsivt website som mobil løsning = forældet!?

Responsivt website som mobil løsning = forældet!?

Brugertest og ekspertvurdering viser, at mange danske websites slet ikke er optimeret til mobil brug. Det på trods af, at over 50% af trafikken efterhånden kommer fra mobilbrugere. Et problem der vokser helt af sig selv, hvis man lader stå til og det kan ses på konverteringsraten. En grund er ofte den responsive løsning mange valgte år tilbage.

Den responsive metode blev løsningen på mange websites udfordringer med de mobile brugere, da de ankom i hobetal for år tilbage. At sådant responsivt mobilt site er på mange måder et desktop-design, der er via nogle regler er “bøjet” til at blive mobilt. Det er smart, men efterhånden er det også en forældet måde at skabe en god mobil User Experience.

I vores mange analyser af mobile sites kan vi se, at det giver masser af problemer. Lad os nævne et par eksempler vi ser igen og igen.

Et sted det gør ondt, er i interaktionerne. Der hvor brugerne skal klikke, vælge, åbne og ikke mindst se og forstå hvad der foregår, når de gør de ting. På trods af burgermenuer og få andre mobile de-facto standarder, går det meget ofte galt i menuer, filtre, søgninger og alle de andre værktøjer, som er så vigtige for en god mobil oplevelse.

Herover: Fat Finger Mess-up 🙂 Når brugeren ikke kan se beløbet i prisfilteret for sin egen finger. En klassiker der opstår når det smarte desktop-filter hentes over på mobilen via den responsive løsning (vores gule markering).

Scroll er nødvendigt, men også et symptom

Overblikket på mobilen er notorisk dårligt, så brugerne skal scrolle for at skabe overblik. Og brugerne scroller meget. Det er det responsive design ofte ligeglad med. Det folder bare billeder, tekst og funktioner ned under hinanden. Men hvor overblik på en stor skærm sikrer, at brugeren godt kan forstå konteksten eller sammenhænge, så kræver det mobile besøg både at brugeren har set konteksten og husker den. Brugertest viser os hvordan det går galt. Sammenhænge der var åbenlyse på desktop? Not so much på mobilen.

Herover: Forskel i renderingen af skrifttyper giver meget stor forskel på oplevelsen på mobilen. På nogle sites gør det siderne næsten dobbelt så lange.

Fede fingre giver røde ører

For ikke at tale om elementer der ikke er “fat finger proof”. De elementer er der også på dit website! Måske ikke lige set på en iPhone 6 eller hvad det nu er optimeret til, men browsertest viser næsten altid elementer der ikke ser ud som de skal.

Herover: Tjekbokse der renderes forskellig på forskellige mobile enheder. I eksemplet til højre sidder de forskudt og er svære at se.

Så det mobile design skal gå’s efter i sømmene og der skal laves specifikke mobile løsninger alle de forretningskritiske steder. For slet ikke at tale om optimeringspotentialet i brugen af helt mobilspecifikke elementer som fx sticky header, sticky knapper, osv.

Du ved det godt fornemmer jeg. Måske skubber I det også lidt foran jer, ligesom sidste gang vi fik vredet armen om og skulle lave mobile sites. Du tænker sikkert på det hver gang du besøger jeres eget mobile site. Er det nu helt optimeret? Svaret er sikker nej.

Hvis mobiltrafikken ligger over 50%, som den gør på mange websites i dag, så er det ikke længere “gratis” at have et website der ikke udnytter de mobile muligheder. Skal der laves et nyt website? – Det behøves som regel ikke. Det var i gamle dage vi løste vores problemer sådan. Men der bør laves en grundig analyse og så man får identificeret 5-10 steder hvor det går mest galt.

Der er en kur, tag din medicin

Ikke en sygdom uden en kur. Her hos Optuner vil vi gerne være din kur. Vi er specialister i lave netop den analyse. Så har det din interesse, kan du læse videre her. Hvis ikke, så hiv mobilen op ad lommen og giv dit website en grundig rundtur. Det trænger.

Hos Optuner kombinerer vi:

  • Brugertest
  • Ekspertgennemgang
  • Web Analytics
  • Heat- og Clickmaps, fx fra Hotjar
  • Cross Browser Testing
  • Performance testing

Når vi skal evaluere et website.

Det kommer der altid en meget lang liste af problemstillinger ud af.

Den kan vi så prioritere sammen, så der et godt match på problemernes frekvens, deres omfang og prisen på at afhjælpe dem.

Skriv en kommentar (0) →

Hvad din (effektivt dovne) hjerne kan lære dig om at blive en stærkere online sælger

Hvad din (effektivt dovne) hjerne kan lære dig om at blive en stærkere online sælger

Shepards Illusion 1990

Se godt på illusionen herover. Det er et klassisk synsbedrag. Det er ikke mig der snyder dig, det er din egen hjerne. De to borde er lige store. Du kan selv se det på animationen, ikke?

Men uanset hvad du gør, så kan du ikke lade være med at se de to borde som forskellige. Det er dejligt provokerende. Det er også derfor det min yndlingsillusion. Shepard’s Tables.

Der er flere spændende konklusioner vi kan drage af den simple illusion:

Vi har et automatisk system i hjerne til at opfatte (percipere) verden omkring os. Vi kan ikke slukke for det. Vi har ikke adgangs til dets konklusioner.

Det lader sig narre. Det tager fejl og konkluderer noget forkert. Du og jeg er slave af det system. Det er på en måde en udstilling af vores båndbreddes begrænsninger.

Vi kan lære, at det system tager fejl (måske er du i gang med et lige nu), ikke at det ændrer på noget, men på den måde kan vi undertrykke det input vi får.

2 systemer i hjernen

På den måde er der to systemer i spil i hjernen – mest berømt beskrevet af Daniel Kahneman i bogen Thinking Fast and Slow. Der er det ikke-bevidste system der lynhurtig udregner 2 +2 – og så er der at bevidste system der bokser med at finde svaret på 17 * 24 (det bliver 408).

Lidt på samme måde som med bordene herover. Det ene system siger de er forskellige, det andet kommer løbende og siger: Hov nej, det er de ikke, der tager du fejl.

Den egentlige konsekvens er, at det hurtige, automatiske system (system 1 kaldes det ubehjælpsomt) kører på fuld drøn hele tiden. Det søger hele tiden at byde ind med meninger, erfaringer og handlinger. Det former og fordrer det bevidste system med oplæg til beslutninger.

Det vigtige i denne situation er at dit perceptionssystem bombarderes med input hele tiden. Og dit system sorterer flittigt i de mange input, fordi dit bevidste system slet ikke kan klare (eller har brug for) at lytte til alle de sanseinput. Men der er også et andet spændende resultat af den proces, nemlig at du heller ikke kan forholde dig kritisk til alle små beslutninger og handlinger du foretager. Så når system 1 håndterer beslutninger, så godkendes en række af dem helt automatisk. Det har vilde konsekvenser når man først begynder at undersøge det nærmere.

Forfattere har kaldt det Predictably Irrational (Dan Ariely).

For vores hjerne tager beviseligt og ofte fejl. Det er undersøgt til døde, fx udløste forskning af den karakter en Nobelpris til føromtalte Kahneman og hans forskningskollega. Bare for at understrege hvor anderkendt og betydningsfuld den forskning er.

Bat & Ball

Lad mig give et berømt eksempel, her i min oversættelse:

bat og bolde eksempel

Der er ingen alternativ tekst for dette billede
Vores system 1 svarer hurtigt: Bolden koster 10 kr.

Battet må jo koste 100 kr. Tilsammen bliver det 110!

WRONG!

Svaret er 5 kr. Hvis bolden kostede 10 kr. og battet kostede 100 kr. mere, så ville battet koste 110 kr. Så battet koster 105, 100 kr. mere end boldens 5 kr. og tilsammen bliver det 110,- (ja, jeg forklarer det grundigt hvis du, som jeg selv, bokser med det indtil det er forklaret).

Jo, jo, siger du måske, det er jo bare et spørgsmål om formuleringen af spørgsmålet, men igen lægger vi ud med at antage noget forkert, noget der så fuldstændig kan styre vores efterfølgende beslutning. Og det vigtige her er, at den slags “biasser” (forudindtagethed) er der virkeligt mange af og vi laver den slags fejl oppe i vores hoveder dagen lang.

Hvis du har læst andre eksempler i litteraturen, så ved du disse ubevidste påvirkninger af vores beslutningssystemer kan have vilde konsekvenser.

Altså alene i retssystemet, uha uha…

Tilbage til online salg. For hvad er et online salg? Det er jo en række beslutninger der falder ud til fordel for din foretning. Så hvis du ved hvordan hjernens beslutninger kan påvirkes, så kan du øge dit salg.

(Lad os med der samme springe den moralske diskussion over, jeg orker ikke skrive det der etiske afsnit som man skal trækkes med i alle de bøgerne og adfærdsdesign. Det er salg det handler om. Om folk har brug for en pool i haven må de selv ligge og rode med. Vi har alle sammen noget vi gerne vil sælge. Sådan er gamet her på planeten.)

Eksempler

De mest kendte faktorer der påvirker vores beslutningsproces er:

  • Social Proof – hvad andre mennesker synes, uanset om du kender dem eller om de er til stede. Tænk anmeldelser, hitlister, mest populære eller det omvendte af Net Promoter Score.
  • Scarcity – når der ikke er så meget af noget. Tænk luksusbiler eller køtilbud.
  • Urgency – når du skal gøre nogen inden det er for sent. Tænk Lotto eller udsalg i almindelighed.
  • Ulige tal fremfor lige tal. Tænk kr. 7.95 (odd number bias).
  • GRATIS – det kan vi godt lide…

Indenfor konverteringsoptimering arbejder jeg med begreber som relevans, værdi, friktion og utryghed. Men de begreber forholder sig til den enkelte bruger eller i det mindste brugergruppe. Anderledes er det med adfærdsfaktorer, de er reelt set ens for os alle. Det er altså one size fits all (humans). Så det handler “blot” om at lære hvilke håndtag du kan trække i for at stille it tilbud bedst muligt.

Som i listen overfor genkender du mange af dem fra godt gammeldags købmandsskab. Bliv en morderne købsmand og overfør dem til dit website. Amazon gør det. Booking.com gør det. Alle de store gør det. Meget.

Summa summarum

Hvad skal du gøre? Du skal anerkende den kraft de her teknikker har. Du skal sætte dig ind i de her principper, du skal bruge dem. Hvis jeg nu leverer et par eksempler, stikker dig et par videoer og et par link til et par bøger. Så kan du enten nikke anerkendende (tak Ole, det kender jeg godt) eller du kan starte på en ny spændende rejse.

Video

Start med ham her: Nick Kolenda, tjek alt på hans Youtube kanal. Han har også skrevet to fine bøger.

Hende her har også været i gang i årevis: Susan Weinschenk, her på Youtube. Hun har også skrevet et par bøger, der er (eller prøver at være) hands-on.

Litteratur

  • Predictably Irrational, Dan Ariely – der er flere andre gode bøger fra ham, for ikke at nævne hans TED talks.
  • Thinking, fast and slow, Daniel Kahneman (fås også på dansk, hvilket anbefales). Den bør stå på identitetshylden.
  • En klassiker er Robert Cialdini’s bog Influence. Jeg synes den er et must. Så sjov at læse, som dengang med Mærk Verden og Ind i musikken (husker du dem?)

The list goes on. Der er bøger om Nudging, Wisdom of Crowds, Rational Animal. Der kommer mange flere bøger i fremtiden, det er garanteret.

God læselyst. Se dig i spejlet, den handler om den grå klump omme bag øjnene 🙂

Skriv en kommentar (0) →

Optimeringsmetode der er så banal, at du (måske) aldrig får det gjort.

Optimeringsmetode der er så banal, at du (måske) aldrig får det gjort.

Her følger et enkelt råd til at optimere dit website. Et råd du sikkert tror du allerede følger, men som jeg alligevel altid skal gentage. Tillad mig at forklare.

Forleden talte jeg på en konference. Efterfølgende fik jeg deltagernes tilbagemeldinger og der var udsagn som “Ikke så meget nyt, ting jeg vidste i forvejen, men fint lige at blive mindet om”.

Jeg forsøger at bruge kritik konstruktivt. Det er jo måden at lære og blive bedre. Jeg tager (lidt modvilligt) imod den og bearbejder den. Men jeg blev også lidt overrasket, fordi jeg på disse konferencer oftest vælger at genfortælle de problemstillinger jeg ser hos mine egne kunder. Og fordi jeg ser disse ting gang på gang hos mange velkendte brands, så undrer jeg mig over at høre, at det skulle opfattes som almindeligheder og begynder-banaliteter.

Jeg tænker at det er fordi problemstillingen er enkel og at man derfor tænker at løsningen også er banal. Det kan også være, at man synes at problemet er åbenlyst, men at man så bare ikke rigtigt har fået løsningen eksekveret når en konsulent som jeg kommer forbi og fortæller, at det alligevel er her potentialet ligger.

Måske tror man at problemet er enkelt, mens jeg i virkeligheden taler om et generelt princip der kan anvendes som en strategisk tilgang, som en måde at tænke online konvertering af enhver slags.

Men nok om min undren over tilbagemeldingen. Lad mig give dig et eksempel, så kan du jo selv dømme.

Forstå beslutningens aspekter hos din mulige kunde

På mange måder er konverteringsoptimering en enkel opgave: Identificer din bruger eller potentielle kundes største frustrationer og design (og test) måder at afhjælpe dem. Den strategi kan lægges ned over alle virksomheder, det er en fuldstændigt skalerbar tilgang.

I mange sammenhænge omsættes den opgave til udsagn som “Forstå din kunde”. Noget der er så enkelt og banalt, at mange hører det ind af det ene øre og ud af det andet til utallige konferencer året rundt, år efter år.

Desværre det er en nærmest universel sandhed, at det netop er den kundeindsigt der skal til for at løfte konverteringsraten. Det tager noget tid og noget metode at indsamle data og omsætte det til kvalificerede designændringer. Jeg oplever at fleste virksomheder ikke får det gjort på en systematisk måde. Så når jeg skal deltage i at optimere et website, så vi altid igang med en runde dataindsamling for at forstå hvilke aspekter en potentiel kundes beslutningsproces indeholder.

Her har vi altså en opgave (at skaffe og omsætte indsigt) som mange synes er banal, som de har hørt og forstået utallige gange og som de aldrig rigtigt har fået gennemført – samtidigt med at det skal gøres og er afgørende for at kunne øge salg/vækst online. Tillad mig at forsøge at forklare hvorfor det er værdifuldt for dig.

Som modellen overfor antyder, så kan 4 aspekter af en beslutningsproces indeholde måder at imødekomme relevans, værdi, utryghed og friktion.

Hvis man fx skal producere eller optimere en landingsside, så skal man vide hvilke elementer på siden der understøtter hvilket aspekt. Som minimum handler det om at kunne formulere tekst, der imødekommer hvert aspekt.

Lad mig forsøge mig med et eksempel. Hvis det fx handler om at optimere en landingsside for et lagerhotel – du ved, et sted man kan leje et rum til de ting der ikke er plads til derhjemme (en proces vi har gennemført for en kunde).

Indsigten til at identificere aspekter af at blive kunde i den forretning, får vi ved at lave brugertest og telefoninterview. Vi spørger til alle de erfaringer, forventninger, bekymringer, oplevelser, frustrationer (osv.) som en person har (eller har haft) ift. at leje et lagerrum. Vi kondenserer, kategoriserer og grupperer alle svarene og bruger dem til at udvælge, designe og prioritere elementer til fx en landingsside.

For et lagerhotel kan det være:

  • Spørgsmål til hvor meget plads man skal bruge, hvor meget ens ting fylder.
  • Spørgsmål til hvad det koster, inkl forsikringer, gebyrer, depositum osv.
  • Spørgsmål til sikkerhed, alarm, overvågning, fugt og vandskade.
  • Spørgsmål til den faktiske proces, fx bestilling, betaling, opsigelse – alt det der sker før, under og efter (kunderejsen)
  • Spørgsmål til det praktiske med at pakke ting ned, flytte dem, parkering, adgang til lagerhotellet osv.
  • Spørgsmål om brand, troværdighed, kundeservice, konkurrenter.

Alle de spørgsmål indgår, bevidst eller ubevidst i kundernes valg af, om de skal bruge dette lagerhotel eller konkurrentens. Når virksomheden har brugt marketingbudget på at lede brugeren ind på sitet, så skal svarene på disse spørgsmål bruges til at fastholde dem og lede dem til konvertering.

Mange virksomheder begår den klassiske fejl at “tale” meget snævert om deres produkt, fx kun om pris og features – fordi det i deres verden er det de konkurrerer på. De kører kampagner på rabatter, mens alle de øvrige informationer ikke er særligt godt besvaret.

I værste fald går medarbejderne til konference og hører en “specialist” som mig sige, at de skal “forstå deres kunder”. Så går de hjem og tænker at det er banalt og at det gør de allerede.

Men nu er du blevet påmindet. Du kender opgaven. Du synes måske også den er banal. Men nu skal du udføre den – for det har du med stor sikkerhed ikke fået gjort endnu.

Skriv en kommentar (0) →

Den mest effektive måde at undgå at tabe salg og leads på dit website

Den mest effektive måde at undgå at tabe salg og leads på dit website

Det koster mange penge og ressourcer at designe et godt website – og det bliver hurtigt dyrt at sende trafik til dit website, for blot at opleve, at det ikke bliver til salg.

Men der er en effektiv måde at undgå det.

Brugertest giver flere salg og leads online

Alt for mange websites – selv de der er spritnye – har fejl og mangler, der gør at for mange salg tabes på gulvet. Investeringen i design og markedsføring er kun første skridt på vejen til et effektivt website.

Rigtig mange virksomheder giver opgaven med design og online marketing videre til et professionelt bureau – og med god grund. Her sidder jo eksperter, der ved hvordan man gør det arbejde rigtigt og effektivt.

Men optimering og vedligehold det står de fleste selv for. Derved kommer der til at mangle en professionel indsats på konverteringen og det taber mange virksomheder kunder på.

Problemet er, at websitet er et led i kæden fra marketingkampagne til kvitteringsside og kæden er ikke stærkere end – ja, du kender selv resten.

Hvis der ikke er en fokuseret indsats på at optimere på budskaber, flow, brugervenlighed og alle de andre aspekter af et effektivt website, ja så bløder websitet konverteringer. Det er altså et direkte konkurrenceparameter at bruge ressourcer på konverteringsoptimering.

Kendskab til brugere forhindrer tab

Et typisk problem inden for optimering er, at man ikke kender sine potentielle kunder godt nok. Mange virksomheder kan ikke svare entydigt på hvem brugerne er, hvad det er de ønsker, hvilke spørgsmål og usikkerheder de har og hvor på websitet de løber ind i problemer. De svar er afgørende for at konvertere flere besøgende.

Andre typiske udfordringer, når man ikke kender brugerne godt nok:

  • Man gætter når man skal lave forbedringer
  • Man forbedrer de forkerte steder på websitet
  • Man kommunikerer for meget indefra og ud om virksomhedens produkter
  • Indholdet på websitet bliver generisk og ofte uinteressant
  • Man overser skjulte usability-problemer
  • Man har et for svagt salgsbudskab
  • Man overkompenserer med forklaringer og beskrivelser – eller det modsatte.
  • Man er uklar eller direkte uenige internt, når man skal beskrive sine kunder

Der er mange metoder derude og allerede alt for meget data, så hvad er det rigtige det starte med?

Eksperternes foretrukne metode

Blandt eksperter inden for konverteringsoptimering er det velkendt, at brugertest er en af de mest effektive måder at indsamle viden om hvor og hvilke problemer brugerne oplever – de problemer der gør, at de ikke konverterer. Det er fordi brugertest tager udgangspunkt i brugernes faktiske valg og handlinger, samtidig med at der er adgang til at spørge til deres motivation og tanker undervejs. Det er en af de mest effektive måder at identificere problemer og forstå hvorfor de opstår. Der er naturligvis mange andre steder at hente indsigt, men brugertest er det rigtige sted at starte og giver altid brugbare resultater.

Brugbart betyder, at du får identificeret brugernes faktiske frustrationer og kan omsætte dem til en prioriteret liste af ting du skal ændre. Ting som du ved har betydning for dine potentielle kunder. Ofte kan brugertesten også bruges til at pege direkte på en værdifuld løsning.

I en brugertest sætter man rigtige mennesker til at gennemføre opgaver på dit website. De skal altså ikke bare sige hvad de tror de vil gøre – de skal rent faktisk foretage et konkret valg. Handling er meget mere interessant end holdning når det kommer til at optimere salget.

Du kan godt lave dine brugertest selv, men det kan sjældent betale sig. Både fordi det er tidskrævende hvis man ikke er trænet i det og fordi det er let at lave fejl og dermed påvirke resultaterne. Dårlige resultater giver forkerte valg og forkerte valg skader din konverteringsrate.

Brugertest giver dig svar

Brugertest giver til gengæld effektivt svar på hvor og hvordan du kan optimere dit site. Det giver dig indblik i dine potentielle kunders tanker og handlinger. Resultater fra brugertest kan omsættes direkte til en prioriteret liste over indsatser på det website. Indsatser der øger brugeroplevelsen, fjerner frustrationer og barrierer. Tiltag der giver dig en højere konverteringsrate, fordi de er baseret på brugerdata og indsigt.

Brugertest giver til gengæld effektivt svar på hvor og hvordan du kan optimere dit site. Det giver dig indblik i dine potentielle kunders tanker og handlinger. Resultater fra brugertest kan omsættes direkte til en prioriteret liste over indsatser på det website. Indsatser der øger brugeroplevelsen, fjerner frustrationer og barrierer. Tiltag der giver dig en højere konverteringsrate, fordi de er baseret på brugerdata og indsigt.

Den bedste måde at se alle fordelene ved brugertest er at prøve det selv.

Faktisk kører Optuner en kampagne lige nu, hvor du kan prøve det helt gratis og endda få gennemgået resultatet med en af deres testledere.

Det finder du lige her.

Skriv en kommentar (0) →

De 14 situationer hvor du burde split-teste

De 14 situationer hvor du burde split-teste

Split-test er opgør med mavefornemmelse, “plejer” og chefen der bare bestemmer. Visual Website Optimizer har i denne muntre, men dog alligevel retvisende grafik, udpeget 14 situationer, hvor du bør split-teste.

Hold øje med de 14 situationer, de forekommer med garanti rundt om dig hele tiden. Vær kritisk med hvor dine ændringer kommer fra. Sørg for at bruge analyse og brugerindsigt til at kvalificere dine designbeslutninger – og split-test dem hvis det er muligt:

Husk der er hjælp at hente. Hvad enten det er et kursus, en ekspertvurdering til at udfordre din designer eller måske en hurtig runde brugertest for at kvalificere dine hypoteser.

God fornøjelse med dine kommende split-test!

(Vi håber du får lukket 14 gange så mange diskussioner som før).

Skriv en kommentar (0) →

Få et gratis
optimeringstjek
af dit website

Ole Gregersen ser dit website igennem og kommer med konkrete forslag til optimering. Inklusiv 30 min. onlinemøde.